Matteo Cesari, fløjte (Italien)
Aurelie Saraf, harpe, (Frankrig)
Maxime Desert, viola (Belgien)
Program
Kaija Saariaho (f 1952) New Gates (1996)
Clare Olivares (f 1993) Altérations du vitrail (2023)
Erik Højsgaard (1954) Le lunghe ombre della sera (2022, uropførelse)
Johannes Maria Staud (f 1974) Sydenham Music (2007)
Claude Debussy (1862-1918) Sonata (1915)
New Gates Trio er et nyt samarbejde mellem 3 særdeles estimerede musikere målt med internationale alen.
De er hver især uddannet på nogle af Europas fornemste konservatorier, og det er disse 3, man ringer til, når førende ensembler har brug for assistance – Ensemble Intercontemporain, Klangforum Wien, Orchestre des Champs Elysées m.m.fl.. De har optrådt som solister og kammermusikere over den halve verden og på de mest berømte steder – Mozarteum, Darmstadt, Køln, Paris – og samarbejdet med nogle af tidens førende komponister – Salvatore Sciarrino, Brian Ferneyhough, Pierre Boulez, Péter Eötvös m.m.fl..
Konstellationen med fløjte, harpe og bratsch er jo klassisk siden Debussys dage. New Gates Trio har sat sig for at inspirere tidens komponister til nye værker for besætningen.