Waves up North

er et internationalt forum for ny musik og lydkunst med base i det Nordjyske.

Arbejdet

I Waves up North præsenterer vi hvert år ca. 20 koncerter og projekter. Til stor glæde for alle elskere af Ny Musik.

Det er koncerter med både internationale, nationale og lokale musikere og komponister. Gennem årene har Waves up North opbygget et internationalt netværk af musikere, ensembler og komponister fra Skandinavien, England, Holland, Frankrig, Spanien, Italien og endnu videre. De deltager i vores arrangementer med både danske og internationale uropførelser og ofte genopfører de værkerne i egne hjemlande og eget regi.

Samtidig styrker vi det unge, lokale musikmiljø. Hvert år har vi projekter, der udfordrer studerende fra Musikkonservatoriet og Kulturskolerne med indstudering og opførelser af ny musik i samarbejde med professionelle musikere.

 

Baggrund

Waves up North er opstået ud af et langvarigt samarbejde mellem fire nordjyske musikforeninger. Med base i det nordjyske har vi skabt en international kreativ scene for den nye kunstmusik. Udenfor det københavnske miljø er vi nu en af de største arrangører og medspillere indenfor denne særlige  genre.

 

Ny organisation i 2025

I 2020 besluttede 4 nordjyske musikforeninger – Festival Midt i Marts, Ny Musik, OpenDays Festival og Snow Mask Composers Group – at gå i et administrativt samarbejde omkring økonomi, regnskabsførelse, PR og diverse praktiske anliggender.

Samarbejdet blev formuleret som en ‘portal’ under titlen Waves up North. Rent kunstnerisk fortsatte de 4 deres respektive programprofiler.

I 2025 er strukturen igen justeret.

Festival Midt i Marts, der er hjemmehørende på Vendsyssel Teater i Hjørring, går egne veje og genopliver sin gamle foreningsstatus.

Ny Musik og OpenDays ophæver sig selv og lægger alle aktiviteter ind i et nyt, samlende Waves up North, der får base i Aalborg.

Snow Mask fortsætter som en kollegial komponist-arbejdsgruppe, hvis ideer til koncerter og projekter realiseres i Waves up North.

Resultatet samler de gamle foreningers gode bestræbelser med mulighed for at udvikle sig kunstnerisk og økonomisk og på den måde udbygge et markant nationalt og internationalt forum for den nye kunstmusik i det nordjyske.

Velokommen til det ny Waves up North, som allerede har så meget historie med sig. Herunder kan du læse om festivalernes individuelle begyndelse.

 

Sponsorer

A.P. Møller Fonden
Augustinus Fonden
Beckett Fonden
KODA Kultur
Den Jyske Kunstfond
Gudrun og Palle Mørchs Mindefond
Hjørring kommune
Knud Højgårds Fond
Region Nordjylland
Solistforeningen af 1921
Solistforbundet
Statens Kunstfond
Toyota Fonden
William Demant Fonden
Wilhelm Hansen Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Aalborg Kommune